Specialist på afdeling for Brystkirurgi søges: Brænder du for sundhedsadministrative udfordringer?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skal du være vores nye specialist? Afdeling for Brystkirurgi søger erfaren lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores dynamiske team

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til en specialistfunktion, der også rummer de øvrige sundhedsadministrative opgaver i teamet.

Vores dygtige specialist har søgt nye udfordringer – så måske er du engageret sundhedsadministrativ entusiast og organisatorisk talentfuld med forkærlighed for komplekse udfordringer? Derfor må dette stillingsopslag være noget for dig! Vi ønsker stillingen besat pr. 01.10.24 eller efter aftale.

Det er en unik mulighed for en kollega, der stræber efter at gøre en reel forskel på det sundhedsadministrative område, hvor hver dag bringer nye udfordringer og muligheder, der understøtter vigtigheden af, at patientforløb og registrering/kodning kører som en velsmurt maskine.

I Afdeling for Brystkirurgi varetager vi al brystkræftkirurgi i Region Hovedstaden. Fagområdet omfatter primært brystkræft, men også andre sygdomme i brystet.

Vi er ca. 100 ansatte, heraf 9 lægesekretærer, 2 sundhedsadministrative koordinatorer, 2 timelønnede SAK-studerende og 1 ledende lægesekretær.

Vi søger en kollega, der blandt andet har kompetencerne til disse arbejdsopgaver:

  • Nøgleperson i SP
  • Suprebruger i Officepakken
  • Web-redaktør
  • VIP-redaktør
  • Ansvarlig for al IT i afdelingen
  • Nedetids pc’ere og beredskabsmappen
Vi er ambitiøse omkring vores arbejde og arbejder tæt sammen i teamet for at sikre effektivitet på tværs af alle funktioner, der bl.a. består af:

  • SP: klargøring af konference og ambulatorie, afrund besøg i ambulatoriet, arbejdslister, oprettelse og booking af patienter, rapporter: kræftpakker, maksimale ventetider, udredning og behandling 60 dage, operationskodning samt genoptræningsplaner
  • Besvarelse af telefoner fra både patienter og kolleger
  • Daglig deltagelse på tværfaglig konference med dertilhørende opgaver – bl.a. indrapportering til DBCG – landsdækkende database for brystopererede
Disse arbejdsopgaver er mangeartede og lagt ind i et rul, hvilket giver stor afveksling, arbejdsglæde og fleksibilitet i opgaverne.

Vores team er kendetegnet ved høj arbejdsmoral og stor ansvarlighed, hvor vi løser opgaverne i en positiv atmosfære.

Kompetenceudvikling i forhold til personlig og faglig udvikling er vigtigt for at sikre højt, fagligt niveau i teamet.

Det gode patientforløb er vores pejlemærke, hvilket indebærer tværfagligt samarbejde med kolleger i egen afdeling, men også med de afdelinger vi samarbejder med.

Vi kan tilbyde:

  • En dynamisk arbejdsplads med flextid
  • Personlig introduktionsansvarlig samt personligt introduktionsprogram
  • Kolleger med styr på patientrettigheder, servicemål og SP
  • Fantastiske kolleger, der støtter hinanden i teamet, griner sammen, løser udfordringer sammen og fejrer sejre sammen
Vi ønsker, at

  • Du prioriterer service og venlighed i din daglige omgangsform med både patienter, pårørende og kolleger
  • Du tager aktivt ansvar for egen og afdelingens faglige udvikling i den daglige opgavevaretagelse
  • Dine sociale og faglige kompetencer er i top
  • Du har erfaring i SP
  • Du arbejder proaktivt med dine ansvarsområder
Ansættelsesvilkår

37 timer ugl. eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende retningslinjer.



Ansøgning

Ansøgningsfrist: d. 07.08.24. kl. 12.00.

Samtaler afholdes løbende.

Er du interesseret i at høre nærmere om os eller stillingen, er du velkommen til at komme forbi eller kontakte ledende lægesekretær Lone Gry Schäfer på telefon 29787819 eller på mail lone.gry.schaefer@regionh.dk (ferie fra d. 12-31.07.24.), eller sekretær Dorte Nielsen på telefon 38677588.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082864

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet