BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Psykiatrisk Center Københavns Gentofte matrikel søger nye speciallæger, overlæger og/eller afdelingslæger, med eller uden afsnitsledelse. Gentofte matriklen er en mindre matrikel uden akut patientindtag med mulighed for tæt tværfagligt samarbejde og sparring.
Der er ligeledes et tæt samarbejde mellem læger og psykologer på Gentofte og Bispebjerg matriklerne om at få gode, sammenhængende patientforløb, høj faglig kvalitet og et højt fagligt inspirerende arbejdsmiljø. Herudover har vi en bred undervisningsstruktur, hvor dygtige læger og forskere deler deres nyeste viden, så vi i fællesskab kan skabe den bedst mulige forbindelse mellem forskning og klinisk praksis – det er noget vi prioriterer højt på tværs af PCK.
Gentofte matriklen har både åbne og intensive afsnit.
Din rolle og ansvarsområde
Vi søger dig, som vægter fagligheden højt, og tør have høje ambitioner for at forme og udvikle den psykiatriske patientbehandling.
Du vil have et tæt samarbejde med cheflægen, oversygeplejersken, speciallæger, psykologer, yngre læger samt andet personale omkring patientforløbene. I samarbejde med oversygeplejersken sikrer du, at patienterne føler sig respekteret og godt behandlet i deres forløb.
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.
Fremtidens psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk. Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet og i 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte- og Frederiksberg-matrikel. Du vil som speciallæge på Gentofte-matriklen derfor komme til at være med til at løfte den spændende opgave i forhold til at flytte afsnittene fra Gentofte til Bispebjerg i 2026.
De nye bygninger på Bispebjerg tilbyder et moderne behandlingsmiljø, der møder psykiatriske patienter med størst mulig respekt og værdighed i et helende og helbredende miljø. En overlæge siger følgende om fremtidens psykiatri på Bispebjerg:
”Man skal søge herud, fordi Bispebjerg er på vej til at blive et af Danmarks største psykiatriske sygehuse. Lige nu har vi et af de fedeste akutte psykiatriske sygehuse, som jeg har set i min tid, hvor der er et ekstremt højt fokus: hvordan finder vi lynhurtigt ud af, hvad der er patientens behov? Er det noget, vi kan imødekomme og hvordan kommer vi videre?”.
Hvem er du?
Vi lægger først og fremmest vægt på dine personlige kvalifikationer, din faglighed samt din gnist og begejstring for specialet. Du vil få mulighed for at vælge ind på spændende tværgående opgaver afhængigt af dine interesser og kvalifikationer. Hvis du har særlige faglige interesseområder, vil vi bestræbe os på at gøre dem til en del af din funktion.
Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Som speciallæge på PCK vil du indgå i SIF-laget.
Vi ønsker du starter pr. 1. januar 2024 eller snarest muligt derefter.
Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt gerne cheflæge Lone Baandrup på tlf. nr.: 91 16 59 03 eller på mail: Lone.Baandrup@regionh.dk
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest 20. november 2023.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Samtaler med ansøgere vil foregå løbende, dog senest ugen for ansøgningsfristens udløb.
Psykiatrisk Center København
PCK udreder, diagnosticerer og behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Herudover har centeret en række specialområder, der udover de sexologiske lidelser omfatter affektive lidelser, angst, OCD, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, ældrepsykiatri samt militærpsykiatri.
Forskning er højt prioriteret på PCK. Der er på centret ansat flere professorer, som varetager hvert sit forskningsområde og leder de forskellige forskningsgrupper.
Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé , 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930782