Specialpsykolog der vil være med til at sætte standarden og videreføre den psykiatriske behandling på Gentofte matriklen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gentofte matriklen er en mindre matrikel uden akut patientindtag med mulighed for tæt tværfagligt samarbejde og sparring.

Har du lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser? Vi søger en engageret og faglig dygtig specialpsykolog til vores åbne afsnit på Gentofte matriklen. Der vil også være mulighed for at arbejde på tværs af åbne og lukkede afsnit, hvis dette lyder interessant for dig.

Vi tilbyder

En udfordrende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder på et højt fagligt niveau. Vi tilbyder et attraktivt job i en organisation med fokus på tillid, åbenhed og dialog, og med store muligheder for at gøre en forskel og påvirke fremtidens psykiatri. Vi tilbyder også muligheden for at indgå i spændende faglige kvalitetsudviklingsopgaver på tværs af centeret og regionen.

Der vil være rig mulighed for klinisk sparring med kollegaer bestående af cheflægen, speciallæger, yngre læger, oversygeplejersken og plejepersonale, som er tilknyttet afsnittet. På Psykiatrisk Center København (PCK) har vi også en stærk og faglig funderet undervisningsstruktur for læger og specialpsykologer, som går på tværs af PCK’s tre matrikler - Gentofte, Bispebjerg og Frederiksberg:

”Vi har et integreret uddannelsesprogram, hvor professorer og forskere så oftest som muligt deltager i undervisningen, så vi igen får løftet uddannelsen op på et højt niveau” – fortæller en overlæge fra PCK.

Uddannelse og forskning er noget vi prioriterer højt – vi har et levende forskningsmiljø på internationalt niveau. På PCK er ambitionen en tæt sammenhæng mellem forskning og klinik, så vejen fra ny viden til klinisk praksis forkortes, og så medarbejderne involveres i centrets mangfoldige forskningsaktiviteter. Som universitetshospital varetager vi også studenterundervisning, som er en vigtig del af arbejdet i løbet af semestrene.

Din rolle og ansvarsområder

På afsnittet skal du arbejde tæt sammen med matrikelledelsen om de gode patientforløb af høj faglig kvalitet – dermed får du god mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Kliniske psykopatologiske undersøgelser, behandling- og forløbsplaner
  • Psykopatologisk diagnostisk udredning
  • Psykologisk behandling
Desuden vil du bidrage til at sikre formidling, vejledning og behandling med henblik på at fremme psykisk sundhed og forebygge følgevirkninger af psykisk sygdom.

Vi står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I november 2022 flyttede afsnit ind i vores nye byggeri, og i 2026 flyttes yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matriklen. Du vil som specialpsykolog på Gentofte-matriklen derfor komme til at være med til at løfte den spændende opgave i forhold til at flytte afsnittene fra Gentofte til Bispebjerg i 2026.

Hør, hvad vores ene overlæger fortæller om fremtidens Psykiatriske hospital på Bispebjerg:

”Bispebjerg bliver Danmark største sygehus. Udover, at vi er rigtig dygtige til den akutte psykiatri, så kommer alle de andre enheder over de næste par år, inklusive forskningen men også noget af den ambulante virksomhed – det bliver helt lokalt, så vi i én ny lækker bygning har alle vores venner på ét sted. Det synes jeg er fedt!”


Løn og vilkår

Løn- og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst.


Stillingen er ledig til besættelse efter aftale og aftales nærmere ved ansættelsen.

Har vi vakt din interesse?

Så send os en ansøgning via linket her på siden. Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt gerne cheflæge Lone Baandrup på tlf. nr.: 91 16 59 03 eller på mail: lone.baandrup@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er den 20. november 2023. Der vil afholdes ansættelsessamtaler umiddelbart efter udløb af fristen.



Vil du vide mere om din kommende arbejdsplads?

Psykiatrisk Center København (PCK) udreder, diagnosticerer og behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Herudover har centeret en række specialområder, der udover de sexologiske lidelser omfatter affektive lidelser, angst, OCD, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, ældrepsykiatri samt militærpsykiatri.

Forskning er højt prioriteret, og der er på centret ansat otte professorer, som varetager hvert sit forskningsområde og leder de forskellige forskningsgrupper.

Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center København på hhv. www.psykiatri-regionh.dk eller www.psykiatri-kobenhavn.dk













INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé , 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930764

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet