BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stilling som overlæge, ved Afdeling for Brystkirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, er ledig til besættelse pr. 01.09.2024
Der søges en speciallæge i kirurgi med fagområdeuddannelse i mammakirurgi. Der søges en overlæge, der kan være med til at fremme afdelingens udvikling på Gentofte Hospital.
Afdelingen er en selvstændig brystkirurgisk afdeling ledet af en brystkirurg, der refererer direkte til direktionen. Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for mammakirurgi og behandler alle patienttyper. Onkoplastik og rekonstruktioner foretages i samarbejde med de plastikkirurgiske afdelinger i Region H.
Du kommer til at arbejde fast i en vekslen mellem ambulatorie, operationsgang og administrativ funktion og/eller ad hoc funktioner. Du vil indgå i et team med erfarne speciallæger, der vil bidrage til din faglige udvikling, og med faste sygeplejersker.
- Afdelingen er karakteriseret ved et godt tværfagligt samarbejde. Arbejdsdagene er præget af engagement og høj faglighed.
- Afdelingen har en forskningsenhed med tilknyttede ph.d.-studerende.
- Afdelingen vil gerne bidrage med forskning til udvikling inden for brystkræftområdet. Du får mulighed for at præge afdelingen med ideer og forbedringer.
- Afdelingen har et tæt, formaliseret samarbejde med især Afdeling for Brystundersøgelser, Afdeling for Radiologi, Afdeling for Patologi, Afdeling for Plastikkirurgi og Afdeling for medicinske kræftsygdomm.
Vores vision er at skabe den bedste afdeling for brystkirurgi på internationalt niveau, hvor den behandling og pleje patienterne ydes er på højde med den bedste internationale standard.
Vi ønsker:
- At alle skal opleve sig godt behandlet
- At udvikle og skabe sammenhænge i patienternes forløb
- At skabe resultater via engagement, udvikling og professionalisme
- At blive oplevet som en attraktiv arbejdsplads med åben dialog, team samarbejde, god omgangstone og tryghed.
- At afdelingen kan tilbyde patienter en behandling på et højt specialiseret fagligt niveau
- At optimere samarbejdet med vores interne og eksterne samarbejdspartnere
- At understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter
Afdelingen er tilknyttet Københavns Universitet og har studenter i klinisk ophold. Til varetagelse af denne undervisning er tilknyttet en professor og to kliniske lektorer. Afdelingen indgår desuden som undervisningsafdeling for speciallægeuddannelsen i kirurgi og plastikkirurgi.
Ansøgning: Din ansøgning skal udformes inden for de 7 lægeroller, så det er muligt at vurdere din erfaring og uddannelse inden for kompetenceområderne; kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrollen og professionalisme. Ansøgningen skal vedlægges din speciallægeautorisation samt et CV der indeholder din publikationsliste.
Ansøgning udfyldes i Region H Recruiter
Ansøgningsfrist: 27. maj 2024
Vi planlægger ansættelsessamtaler i uge 24
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Henrik Flyger på telefon 3867 7676. Her kan også rekvireres stillingsbeskrivelse. For generelle oplysninger om afdelingen se afdelingens hjemmeside: https://www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-brystkirurgi/Sider/default.aspx
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan også rekvireres hos ledende lægesekretær Lone Gry Schäfer, Afdeling for Brystkirurgi, mail lone.gry.schaefer@regionh.dk telefon 2978 7819
Ansøger ansættes med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for overlæger mellem Danske Regioner og FAS.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048962