Støt en kvinde med spiseforstyrrelse som pædagog hos DUOS

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du kendskab til spiseforstyrrelser og forstår at skabe de rette rammer ved måltidsstøtte? Og vil du bruge din erfaring til at gøre en forskel for en 26-årig kvinde? Så læs videre her: 

Om opgaven

Vi søger 2-3 pædagoger til at yde måltidsstøtte og socialpædagogisk støtte til en kvinde med en spiseforstyrrelse. Opgaven består i at støtte kvinden under frokost- og aftensmåltider, hvor hun har brug for en person til at spise sammen med hende. Efter måltiderne har hun brug for afledning for at håndtere svære tanker mm. 

Derudover skal du støtte kvinden i at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen, energiforvalte og hjælpe med praktiske opgaver som at læse og forstå post. 

Du vil arbejde hos en kvinde, som er meget ydmyg og høflig. Det er vigtigt at kunne aflæse hendes behov og afstemme støtten løbende.

Om dig

Du er uddannet pædagog med erfaring inden for spiseforstyrrelser. Du er rolig, tålmodig og god til at aflæse og tilpasse dig kvindens behov.

Arbejdstider

42 timer ugentligt, som skal fordeles mellem 2-3 medarbejdere. 

Du kan forvente 14 timer i gennemsnit ugentligt. 

  • Mødetider: 2 x 3 timer pr. dag
    • Frokost: 11.45 - 14.45
    • Aften: 17.45 - 20.45

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (6-14 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080718

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet