Støtteperson til kvinde med autisme og epilepsi søges til midlertidig stilling i oktober

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pædagog eller ufaglært med erfaring, til en midlertidig stilling i oktober, 30 timer i ugen i hverdagene.

Har du erfaring med autisme og epilepsi? Kan du skabe tryghed og støtte i dagligdagen? Så er det dig, vi søger!

Om opgaven Vi søger en støtteperson til en kvinde, der bor sammen med sin familie. Familien lægger stor vægt på at inddrage kvinden i deres hverdag og i det offentlige rum. Hun deltager i restaurantbesøg og rejser med familien. 

Kvinden nyder planlagte aktiviteter som puslespil, YouTube-videoer og ture som f.eks. kan være til storcenter mv. Hun er diagnosticeret med infantil autisme, mental retardering og epilepsi. Selvom hun ikke har haft epileptiske anfald i lang tid, kan de forekomme, og det er vigtigt at være opmærksom på dette. 

Kvinden agerer ikke inden for sociale normer, og det er vigtigt at hun skærmes i det offentlige rum. Hun er ikke udadreagerende, men det kræver tålmodighed og forståelse at lære hendes signaler at kende. Kvinden kan gå og bevæge sig, men er ikke trafiksikker og kan ikke færdes selvstændigt. Hun har svært ved at danne relationer med fremmede og kræver motivation for at komme ud af boligen. Hun udtrykker sig med enkelte ord og søger ikke dialog. 
Der kan forekomme hjælp til personlig pleje. 

Om dig 
Vi søger en person med erfaring inden for autisme. Du skal være tålmodig, forstående og i stand til at skabe tryghed og struktur i kvindens hverdag. Det er vigtigt, at du kan aflæse hendes signaler og støtte hende i at deltage i aktiviteter både i hjemmet og udenfor. 

Arbejdstider 

Mandag til fredag 
Kl. 10 – 16 

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122904

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet