Studentermedhjælper til alsidige opgaver i et travlt ledelsessekretariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at understøtte og bidrage til vores løbende udvikling og drift? Er du stærk til at kommunikere både mundtligt og skriftligt? Trives du med en hverdag, der byder på alsidige opgaver og en stor fleksibilitet? Vi søger en dedikeret studentermedhjælper, som er imødekommende og gerne vil lære nyt.

Administrativ support og projektarbejde – om dine arbejdsopgaver
I vores kontor er vi med dig fem studentermedhjælpere og 17 fuldtidsansatte. Vi arbejder i tre forskellige teams, hvor fokus er hhv. koordinering og ledelsesbetjening, økonomistyring, samt videndeling og HR-relaterede opgaver. Du kan få opgaver fra alle tre teams, ligesom du kan få ad hoc-opgaver fra kolleger i andre afdelinger. Dine opgaver vil derfor være forskelligartede og kan konkret bestå af eksempelvis:

  • Planlægning, mødebooking og koordinering af arrangementer
  • Deltagelse i konkrete udviklingsprojekter
  • Administrativ støtte og løsning af opgaver af mere praktisk karakter.
En del af arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med dine kollegaer, mens andre opgaver stiller krav om, at du kan arbejde selvstændigt.

Imødekommende, hjælpsom og selvkørende – om dine kompetencer
Du er godt i gang med en videregående uddannelse indenfor det samfundsvidenskabelige felt eller HR-området – du kan fx studere scient.pol./adm. eller cand.soc.hrm el.lign. Vi ser gerne, at du har mindst et år tilbage af dit studie.

Derudover er det vigtigt for os, at du:

  • er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • har mod på et job med mange forskellige opgaver, som ofte skal løses parallelt
  • kan kommunikere i et klart og præcist sprog
  • er udadvendt, imødekommende og trives med at have kontakt til mange forskellige mennesker i løbet af dagen
  • er hjemmevant i Office-pakken (specielt Outlook og PowerPoint)
  • har et godt humør og gerne vil lære nyt.
God stemning og spændende opgaver - om din nye arbejdsplads

”Ledelsessekretariat, Jura” er navnet på vores kontor, og vi er en del af fagområdet Jura i Skattestyrelsen. Stemningen i kontoret er god, uhøjtidelig og tillidsfuld, og du vil få en god oplæring og rig mulighed for sparring med de andre studenter. Vores kontor ligger i Ørestaden, tæt på en metrostation, og der vil også være mulighed for delvist at arbejde hjemmefra.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Vogelsang på telefon 7237 3663. Ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale bedes sendt via linket ”Søg stillingen”.

Vi skal have din ansøgning senest søndag den 11. juni 2023, og der vil blive afholdt samtaler i uge 25 og 26. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2023 eller efter aftale.

Arbejdstiden er ca. 10-15 timer pr. uge med mulighed for fleksibilitet og hensyntagen til eksamensperioder.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Alle 25, 2300 København S.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25, Hannemanns Allé 25, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169206&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838225

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet