Studentermedhjælper til Regional Kemirådgivning, Center for Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre en forskel for medarbejdere på hospitalerne der håndterer kemikalier? Så er du måske den studentermedhjælper vi søger.

Om stillingen
Vi søger en studentermedhjælper til at assistere kemikonsulenterne i Region Hovedstaden i deres daglige arbejde.

Stillingen er placeret i Regional Kemirådgivning under sektionen for Drifts-support, som er en del af enheden Drift og Teknik under Center for Ejendomme i Region Hovedstaden.

Du bliveren del af et team på 5 kemikonsulenter, som yder rådgivning om håndtering af kemikalier på regionens arbejdspladser. Kemikonsulenternes opgaver er rådgivning om f.eks. opbevaring af kemikalier, personlige værnemidler og bortskaffelse af kemikalieaffald. Desuden udarbejder kemikonsulenterne kemikalieinstruktioner og kemiske risikovurderinger for arbejde med farlig kemi.

En del af grundlaget for kemikonsulenternes arbejde er de oplysninger om kemikalierne, som findes i regionens kemikaliedatabase – AlphaOmega.

Dine opgaver
Din primære opgave vil være at indhente opdaterede sikkerhedsdatablade hos kemikalieleverandører og lægge dem ind i AlphaOmega.

Derudover kan der være mulighed for at deltage i andre praktiske og administrative opgaver f.eks.:
Assistere ved kemikalierunderinger på afdelinger på Regionens hospitaler
Administrativt arbejde ved afholdelse af kurser

Om dig
Du er i gang med en uddannelse som kemiker (cand.scient.), farmaceut (cand.pharm.) eller kemiingeniør (cand.polyt.).
Vi ser gerne, at du har nogle år tilbage af din uddannelse.

Vi forventer, at du:

  • er nysgerrig og åben
  • trives med opgaver med et vist rutinepræg
  • har en grundlæggende viden om kemi
  • har interesse i at arbejde med indsamling af data og databaser
  • det er en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for kemisk arbejdsmiljø
Vi tilbyder
Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling, samt en fleksibel arbejdsform med frihed under ansvar.

I forbindelse med dine arbejdsopgaver vil du få mulighed for at opbygge viden om det kemiske arbejdsmiljø, herunder lovgrundlaget, f.eks. Arbejdstilsynets regler og kemikaliedatabasen AlphaOmega.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer pr. uge med arbejdssted på Gentofte Hospital.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse hurtigst muligt fra den 1. april 2024.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgit Engelund tlf.:24 83 50 29 eller Thomas Krog 30 58 23 89.

Ansøgningsprocedure
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via vores online rekrutteringssystem.

Der er ansøgningsfrist den 18. marts 2024.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner således, vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her,

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Ejendomme, Lyskær , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet