Sundhedsdatastyrelsen søger akademiker til det nationale sekretariat for Patientrapporterede oplysninger (PRO)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du har nu mulighed for at blive en del af vores dynamiske team med højt kollegialt sammenhold og faglig sparring.

Om PRO-sekretariatet

PRO-sekretariatet er placeret i Sundhedsdatastyrelsen. Vores hovedopgave er at understøtte udbredelsen af patientrapporterede oplysninger (PRO) i den danske sundhedssektor. Vi koordinerer og faciliterer udvikling og vedligeholdelse af PRO-værktøjer (PRO-skemaer og deres anvendelse). Vi sætter en ære i at udbrede viden om PRO i alle sektorer, blandt andet igennem webinarer, seminarer og hjemmeside. Derudover sekretariatsbetjener vi den nationale PRO-styregruppe. Vi har et bredt samarbejde med patienter, sundhedsprofessionelle, leverandører af PRO-systemer og andre interessenter både i forbindelse med udvikling, test, evaluering og tilpasning af PRO-værktøjer og i den efterfølgende vedligeholdelse og udstilling af disse.

Vi er et mindre team, hvor trivsel, samarbejde og faglig motivation er højt prioriteret.

PRO-sekretariatet består aktuelt af fem fuldtidsansatte medarbejdere, en studentermedhjælp og en medarbejder i flexjob. PRO-sekretariatet er et selvstændigt team i Afdeling for Klassifikationer og Inddata (KID) i Sundhedsdatastyrelsen.

Dit arbejde

Da vi er et lille team, er vi meget fleksible med fordeling arbejdsopgaverne, og hjælper altid hinanden.

Dine arbejdsopgaver vil kunne spænde fra udvikling, evaluering og vedligeholdelse af nationale PRO-værktøjer til opgaver vedrørende planlægning og afholdelse af seminarer og webinarer samt materiale til den nationale PRO-styregruppe. Opgaverne fordeles mellem teamets medlemmer, ud fra aktuel opgavemængde, kompetencer og interesser.

Dine opgaver vil bl.a. kunne bestå i:

  • Udvikling og evaluering af nationale tværsektorielle PRO-skemaer
  • Tovholderfunktion i forbindelse med pilotafprøvninger af PRO-værktøjer på tværs af sektorer og på tværs af landet
  • Vedligeholdelse af spørgeskemaindhold; modtage, analysere og koordinere ønsker til justering af spørgeskemaer i drift og afdækning af potentiale for implementering af ændringer
  • Udarbejdelse af materiale til den nationale PRO-styregruppe
  • Vidensdeling i form af PRO-seminarer og-webinarer samt udarbejde hjemmeside og nyhedsbreve
  • Vedligeholdelse af en liste af genbrugelige PRO-spørgsmål og svarmuligheder.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en relevant akademisk uddannelse f.eks. teknoantropologi, Folkesundhedsvidenskab eller en sundhedsprofessionsuddannelse, suppleret med relevant master eller kandidatgrad.

Du er systematisk og god til at kunne skabe og vedligeholde overblik. Du har lyst til at tage ansvar og prøve kræfter med nye udfordringer og kan planlægge, koordinere og lede opgaver. Du har viden om sundhedsvæsnet, erfaring med udvikling, evaluering og brug af spørgeskemaer samt at arbejde med mange forskellige interessenter.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med implementering af nye arbejdsgange/nye digitale løsninger og evaluering af de implementerede ændringer
  • Er udadvendt og har gode samarbejdsevner
  • Er resultatorienteret, fleksibel og god til at finde løsninger i foranderlige omgivelser
  • Har interesse for formidling
Det vil være en fordel at du har:

  • Kendskab til PRO og anvendelse af PRO i sundhedsvæsenet
  • Viden om sundhedsvæsnet
  • Kendskab til udvikling af spørgeskemaer og brugerinddragelse
  • Erfaring med patientinddragelse
  • Erfaring med projektstyring
  • Erfaring med sagsfremstillinger og rapporteringer til styregrupper
Vi tilbyder

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø. Du vil få spændende og varierende arbejdsopgaver med et nyere arbejdsområde i den danske sundhedssektor og mulighed for at blive udfordret med håndtering af nye fagområder med komplekst indhold. Du vil blive en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes centralorganisation.

Kontakt os gerne

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Sanne Jensen på 9133 4807

Du kan læse mere om, hvad vi laver på www.prodanmark.dk

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34-36.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sundhedsdatastyrelsen, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171104&DepartmentId=8902&MediaId=2519&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882458

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet