Sygeplejerske til tovholderrolle på plejehjem Lindely hos Sankt Lukas Stiftelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sygeplejerske, og brænder du for basal palliation og høj kvalitet i sygeplejen? Kan du være med til at sikre en høj faglig standard i plejen og være tovholder på flere borgerforløb? Så er du måske vores nye kollega på Lindely.

Om jobbet

Plejehjemmet Lindely består af 65 permanente plejeboliger fordelt på fire etager. Du er som sygeplejerske i dagvagt tilknyttet to afdelinger med i alt 34 beboere. Du indgår ikke i kontaktpersonordning, men i helhedsplejen, der hvor det giver mening, og der er behov for en sygeplejefaglig udredning. Derudover er du ansvarlig for udførelsen af planlagte sygeplejefaglige ydelser på tværs af de to afdelinger, hvor du følger op på behandlinger, iværksætter forebyggende tiltag sammen med dine kollegaer og sikrer korrekt medicinhåndtering. Du vil desuden være til rådighed for faglig sparring og støtte til dine kollegaer og være tovholder på triage- og morgenmøder.

På Lindely lægger vi vægt på at have et højt fagligt niveau i sygeplejen og omsorgen til beboerne, og vi arbejder forebyggende med en rehabiliterende tilgang med respekt for det enkelte menneskes ønsker og behov.
Plejehjemmet drives af Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, men overgår til Gentofte Kommune fra 1. oktober 2024.

Vi tilbyder

    • En hverdag med spændende faglige udfordringer
    • Mulighed for faglig udvikling
    • Dygtige og engagerede kollegaer
    • En arbejdsplads med fokus på personalepleje som en del af Sankt Lukas Stiftelsen
    • Gode rammer og struktur i arbejdsgange

Om dig

    • Du er uddannet sygeplejerske med erfaring fra primærsektoren
    • Du formår at strukturere din hverdag og bevare overblikket
    • Du er god til at tænke fremad og handle forebyggende
    • Du reflekterer og tænker i nye løsninger
    • Du har erfaring med geriatri eller ældreområdet
    • Du har indgående kendskab til Nexus og FSIII

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen er på 35 – 37 timer om ugen i dagvagt uden weekendvagter og helligdage.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes svarende til gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået mellem FOA - Fag og Arbejde og KL - Kommunernes Landsforening.

Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis via ”søg stilling”. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ved yderligere spørgsmål om stillingen kan konstitueret forstander Stine Arup kontaktes på tlf. 24 77 08 41. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har lyst til at komme på besøg og få en rundvisning.
 

OM SANKT LUKAS STIFTELSEN
Sankt Lukas Stiftelsen er en over 120 år gammel organisation og en mangfoldig arbejdsplads for ca. 400 medarbejdere og en stor gruppe frivillige. Vi hviler på et stærkt, folkekirkeligt værdigrundlag med fokus på medmenneskelighed, høj faglighed og professionalisme. Vores aktiviteter omfatter hospice, udgående hospiceteam, børne- og unge hospice, plejehjem, krisecenter, daginstitution og kursusvirksomhed på vores refugium i Smidstrup Strand. Vi har driftsoverenskomster med regioner og kommuner og samarbejder med erhvervsliv, fonde, andre civilsamfundsorganisationer og faglige netværk. Læs mere om os på www.sanktlukas.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

FONDEN DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN, Bernstorffsvej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091294

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet