BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vi har en medarbejder som går på pension og en anden medarbejder som har fået mulighed for jobrotation i en midlertidig stilling, har vi nu en fast stilling og et vikariat ledigt.
Kan du lide at bruge din viden og dine evner til god sagsbehandling? Har du lyst til at være en del af den videre udvikling af området inden for bl.a. hjælpemidler, boligområdet og arbejdsredskaber til hjemmeplejen? Så er det måske dig vi leder efter!
Dette får du mulighed for hos os
Dine arbejdsopgaver vil veksle imellem hjemmebesøg hos borgerne – evt. sammen med konsulenter fra hjælpemiddelfirmaer – og administrativt arbejde, hvor du fx pr telefon vejleder borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Du tilrettelægger selv dine opgaver i samarbejde med teamet. Vi har arbejdet med at skabe mere effektive arbejdsgange og dermed også hurtigere sagsbehandling på området. Det betyder at vi hele tiden har fokus på at fjerne bøvl eller processer som ikke skaber værdi for hverken borgerne eller os. Vi mødes fast omkring en forbedringstavle, har fagmøder med fokus på udvikling, samt sparringsmøder omkring sagerne. Derudover har vi fordeling af de indkomne ansøgninger ud fra interesseområder.
Endvidere kan vi tilbyde dig
- Et spændende og udfordrende job i et team med fokus på høj faglighed, effektivitet, kvalitet, arbejdsglæde og løbende udvikling
- En anerkendende kultur med respekt for hinandens forskelligheder
- Mulighed for faglig sparring i hverdagen
- Sidemandsoplæring og mentorordning indtil du er fortrolig med arbejdsopgaverne
- Et tæt og tværfagligt samarbejde med øvrige teams og enheder i organisationen
- Et kollegialt fællesskab og et godt sammenhold, der bygger på respekt, humor og gensidig tillid til hinanden
- En røgfri arbejdsplads
Vores forestilling om dig
Vi forventer, at du er uddannet ergo- eller fysioterapeut og har kendskab til myndighedsarbejde eller har interesse for området. Du kan lave individuelle vurderinger og visitere efter gældende lovgivning og kommunens serviceniveau ud fra et rehabiliterende perspektiv. Du har kendskab til eller kan sætte dig ind i: Servicelovens §§ 112, 113 og 116 og Lov om Arbejdsmiljø §15. Derudover lægger vi vægt på at:
- Du har gode samarbejdsevner og er stærk i kommunikation såvel mundtlig som skriftlig, da vi lægger vægt på, at afgørelserne lever op til juridiske krav og samtidig formidles i et sprog, som borgerne kan forstå
- Du værdsætter at arbejde i et team, hvor du bidrager positivt og engageret til vores fælles arbejdsmiljø
- Du har lyst til både at have sager på udlånsområdet og på det kropsbårneområde
- Du arbejder selvstændigt og struktureret og er god til at overskue opgaver og tidsfrister
- Du er nysgerrig af natur og åben over for at sætte dig ind i ny viden og lovgivning samt omstille dig til nye forhold
- Du søger assistance hos dine kollegaer og arbejder ubesværet i Office pakken
- Du har kørekort og kan cykle på kortere afstande (op til et par km)
Det praktiske
I hjælpemiddelteamet er vi 9 sagsbehandlende ergo- og fysioterapeuter, og 1 fagkoordinator, som arbejder tæt sammen med hjælpemiddeldepotet, visitatorer, koordinerende sygeplejersker, boligvisitation, hverdagsrehabiliteringsteam, m.fl.
Vi anvender Fællessprog III og Nexus.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og med principper for Ny Løn.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indenfor Social og Sundhedsområdet skal indhentes straffeattest.
Stillingerne er til besættelse fra den 1.2.24 eller snarest muligt. Vikariatet er af 1 års varighed.
Stillingerne er mellem 32-37 timer, og vi tilstræber at imødekomme dit ønske.
Ansættelsessamtaler finder sted den 13.12.23 mellem kl. 8.00 - 15.00.
Har du spørgsmål til stillingerne så kontakt venligst:
Helene Stoltz
Leder af rehabilitering og støtte
Telefon: 24897329
Mail: hasl@gentofte.dk
Hanne Melton
Sagsbehandlende terapeut
hte@gentofte.dk
Telefon: 39986628
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944264