Tilsynsførende indenfor rengøring i Gentofte Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dygtige tilsynsførende indenfor rengøring i Gentofte Kommune

Vi er 7 folkeskoler i Gentofte Kommune[i], der har fået mulighed for at hjemtage rengøringsopgaven med ansættelse af egne rengøringsassistenter, tilsynsførende og rengøringsleder. I øjeblikket varetages rengøringen af en ekstern samarbejdspartner, der er kontraktansat af kommunen efter et rengøringsudbud.

Vi overtager rengøringsopgaven pr. 1. marts 2024 og søger derfor pr. denne dato 2 tilsynsførende. Har du mulighed for at tiltræde tidligere, er dette også en mulighed.

Ansvarsområde

Som tilsynsførende får du, sammen med rengøringslederen, ansvaret for et team af rengøringsassistenter samtidig med, at du deltager i den daglige rengøring om nødvendigt.

Du kommer til at arbejde en del selvstændigt og i arbejdet bliver du ansvarlig for den daglige kontakt til medarbejderne. Du skal sikre en høj kvalitet i vores daglige rengøring, ved at motivere og understøtte assistenterne i deres arbejde, samtidig med at du er deres supervisor og sikrer at, de har mulighed for løbende relevant kompetenceudvikling. Det bliver også din opgave at følge op på tidsregistrering og vedligehold af udvalgte pladser.

Personlige kompetencer

Du formår at have det skarpe og præcise overblik samtidig med, at du forstår de bløde værdier der findes, når du arbejder sammen med andre mennesker. Du har humor og en positiv, rolig og faglig kompetent personlighed, som elsker at tage fat, såvel i de faste opgaver som ad hoc-opgaverne. Du er samtidig god til at begå dig på dansk og engelsk både i skrift og tale.

Vi tilbyder

En travl og spændende hverdag, hvor du bliver en del af et dynamisk miljø, med en uformel og hyggelig omgangstone. Vi vægter vores arbejdsmiljø højt, og det er vigtigt, at vi som kolleger kender hinanden.

Stillingen er 37 timer om ugen. Den daglige arbejdstid varierer, efter nærmere aftale med rengøringslederen, i tidsrummet 05 – 22.00. Der kan forekomme enkelte opgaver i weekenden.

På vores folkeskoler lægger vi stor vægt på at benytte skånsomme og miljøvenlige produkter i vores arbejde.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker jf gældende FOA overenskomst.

Du tilbydes desuden, som ansat i Gentofte Kommune:

  • Pensionsordning
  • Mulighed for selvbetalt sundhedsforsikring samt flere andre personalegoder som fx. rabat på fitness og leje af feriebolig
  • Grundig oplæring, en nærværende leder og mulighed for løbende kompetenceudvikling

Ved ansættelse på børne- og ungeområdet er der en generel politik om, at der indhentes både straffe- og børneattest.

Sådan søger du

Hvis du er interesseret i en af de ledige stillinger som tilsynsførende, søger du via linket.

Spørgsmål vedrørende stillingerne kan rettes til rengøringsleder Ole Sparvath på telefon 91177704 eller på mail ogsp@gentofte.dk.

Vi afholder samtaler løbende.

[i] De 7 folkeskoler er Hellerup Skole, Tranegårdskolen, Dyssegårdsskolen, Skovshoved Skole, Søgårdsskolen, Ordrup Skole og Maglegårdsskolen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968451

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet