Tyveri fra byggeplads på Troljevej i Hellerup

dato

Onsdag klokken 13.02 anmeldte en 27-årig mand et tyveri fra en byggeplads beliggende på Troljevej i Hellerup. Tyvene har stjålet ti ruller aluminiumskabler samt en mængde blandet værktøj. Der er endnu ikke et fuldstændigt overblik over det stjålne værktøj.

Den 27-årige mand afventer i øjeblikket svar på, om der findes overvågning fra stedet, der kan hjælpe med efterforskningen af tyveriet.

Kilde: Nordsjællands Politi