BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til, at Region Hovedstaden er et attraktivt uddannelsessted for alle elever og studerende – og brænder du for at være med til at sikre høj kvalitet i klinisk uddannelse af sygeplejestuderende sammen med hospitaler, kommuner og uddannelsesinstitutioner? Så har vi måske jobbet til dig.
En af vores erfarne kolleger i Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling har valgt at vende tilbage til klinikken og blive leder. Vi søger derfor en ny uddannelseskonsulent til teamet knyttet til klinisk uddannelse af sygeplejestuderende.
Om Jobbet
Uddannelse er en kerneopgave i den kliniske hverdag på Region Hovedstadens hospitaler. I Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling i Center for HR og Uddannelse understøtter vi grunduddannelsesopgaven på hospitalerne og på tværs i regionen. Vi bidrager til at udvikle og sikre ensartet høj kvalitet i den kliniske uddannelse af sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og elever.
Som uddannelseskonsulent er du primært knyttet til sygeplejeuddannelsen og skal som del af et team koordinere, administrere og udvikle klinisk uddannelse i tæt samarbejde med ledelse og uddannelsesmiljøer på et eller flere hospitaler og Københavns Professionshøjskole. Du skal bidrage til at styrke sammenhænge og samarbejde på tværs af de kliniske undervisningssteder på regionens hospitaler og uddannelsesinstitution blandt andet ved at arrangere og facilitere dialogmøder, temadage og netværksmøder. Du vil desuden indgå i samarbejde om den fælles uddannelsesopgave og udvikling af uddannelsen i forskellige tværgående samarbejdsfora, råd og arbejdsgrupper, der også inkluderer regionens 29 kommuner.
Opgaveporteføljen er bred og vekslende fx er der en række administrative opgaver i forbindelse med fordeling af studerende og placering af internationale studerende. Du kan også have en vigtig rolle, når der er udfordringer i de kliniske læringsforløb blandt andet gennem faglig sparring til kliniske undervisere og ved at være involveret i samtaler med studerende.
Region Hovedstadens regionsråd vedtog i juni 2023 en ambitiøs uddannelsesstrategi med fire strategiske målsætninger, som sektionen skal bidrage til at forankre og realisere. Som uddannelseskonsulent vil du have en vigtig rolle i forhold til implementering af nye uddannelsesinitiativer - og i at præge udvikling og udbredelse af nye læringsformer og -aktiviteter knyttet til klinisk undervisning i grunduddannelserne. Det sker blandt andet gennem et samarbejde med kollegerne i vores Enhed for Klinisk Træning (EKT), som danner rammen om færdighedstræning og udvikling af simulationsbaserede undervisningskoncepter for sygeplejestuderende.
Om dig
Du har en bred uddannelsesfaglig interesse og er motiveret af at bidrage til høj kvalitet i uddannelse - både mono- og tværprofessionelt. Vi forventer, at du er sygeplejerske med klinisk erfaring, solid pædagogisk-didaktisk viden samt relevant kandidat- eller masteruddannelse. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med at tilrettelægge og koordinere klinisk uddannelse og gerne også erfaring med simulationsbaseret undervisning.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er samarbejdsorienteret, fleksibel og har lyst til indgå positivt i mangeartede samarbejdsrelationer
- Har flair for at facilitere og lede samarbejde og opgaver på tværs af geografiske, organisatoriske og faglige skel
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og med stort overblik – med lyst til at lære nyt
- Har organisatorisk forståelse og solid indsigt i sundhedsvæsenet og uddannelsesopgaven
- Har stærke formidlings- og kommunikationskompetencer – mundtligt og skriftligt
Du får et udfordrende og selvstændigt job, som du i høj grad skal være med til at forme og hvor der er gode muligheder for at udforske og udvikle dine kompetencer i et udviklingsorienteret og fleksibelt arbejdsmiljø.
Du bliver en del af et erfarent konsulentteam, der på forskellig måde arbejder med klinisk uddannelse af sygeplejestuderende. Teamet og opgaverne er i forandring og du får derfor rig lejlighed til at være med til at præge teamets samarbejde og dit jobindhold.
Du bliver desuden en del af en sektion med et super godt kollegaskab, og hvor alle arbejder med et fælles mål om at bidrage til, at Region Hovedstaden er et fremragende uddannelsessted for alle slags elever og studerende.
Om os
Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling er en del af Enhed for Uddannelse i Center for HR og Uddannelse. Center for HR og Uddannelse er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse, kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling samt rådgivning og service inden for løn, personalejura, forhandling, personalepolitik og arbejdsmiljø.
I Center for HR og Uddannelse dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer – og giver plads til – at du selv tager ansvar og initiativ. Vi vil styrke lederskabet i den enkelte, fordi vi tror på, det skaber faglig og personlig energi og bedre resultater.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen så er du velkommen til at kontakte sektionschef Dorte Helving Rasmussen på tlf. 21 31 31 64
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge gennemsnitlig.
Arbejdsstedet er på Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup, men der må forventes en del aktiviteter på regionens forskellige hospitaler og på sektionens træningsafsnit på Amager Hospital.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2024.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser senest den 12. november 2023
Vi holder samtaler torsdag den 16. november 2023.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HR og Uddannelse, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926123