Ønsker du at være med til at udvikle rammerne for stærk faglighed og trivsel i et engageret og ambitiøst miljø?
Som udskolingsleder hos os bliver du en vigtig del af et tæt og ambitiøst ledelsesteam, hvor du i samarbejde med kolleger og medarbejdere sikrer høj kvalitet og udvikling i udskolingen. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en skole med fokus på læring, trivsel, fællesskab og udvikling. Disse værdier er konkretiseret i vores vision om Maglebarnet (Læs her), hvor vi lægger vægt på livsduelighed, samarbejde og fællesskab.
Dine opgaver som udskolingsleder
Du vil være ansvarlig for at lede og koordinere udskolingen, hvor din dagligdag vil byde på alt fra planlægning til samarbejde. Vores udskoling er velfungerende og kompetent, og vi søger en leder, der med mod og engagement vil videreudvikle den i samarbejde med medarbejderne.
Du kan skabe struktur i fagfordeling og skemaer, har erfaring med afvikling af folkeskolens afgangseksamen, understøtter medarbejdernes teamsamarbejde og udvikler løsninger, der styrker både trivsel og læring. Samtidig tager du del i arbejdet med overgange til ungdomsuddannelser og har et tæt samarbejde med både kollegaer, forældre og eksterne partnere.
Du har frihed til at sætte dit præg på udskolingen, mens du arbejder målrettet for at skabe en hverdag, hvor alle – både elever og medarbejdere – trives og udvikler sig.
Vi tror på fællesskab og udvikling
På Maglegårdsskolen er fællesskab og ambitioner kernen i alt, hvad vi gør. Vores mål er at skabe en skole, hvor eleverne både opnår stærke faglige resultater, trives socialt og bliver klædt på til livet.
Vi arbejder ud fra værdierne bag Maglebarnet, som er fundamentet for vores trivsel og læring – værdier, vi ser frem til at styrke yderligere med din hjælp.
Vi leder efter dig, der:
- Er en tydelig og struktureret leder med erfaring fra skoleverdenen.
- Har stærke samarbejdsevner og formår at skabe relationer på tværs af faggrupper.
- Kan bevare overblikket, tage beslutninger og handle, når det er nødvendigt.
- Brænder for at styrke elevernes faglige og sociale udvikling i udskolingen.
- Ønsker at være en aktiv del af et ledelsesteam, hvor ambitioner, trivsel og udvikling går hånd i hånd.
Du får:
- En central rolle i et engageret og erfarent ledelsesteam, der stræber efter at gøre en positiv forskel for både børn og medarbejdere.
- Mulighed for at præge fremtidens udskoling på en skole med høj faglighed og trivsel.
- Et tæt samarbejde med dygtige medarbejdere, forældre og eksterne partnere.
- Fokus på din faglige og personlige udvikling som leder.
- Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer. Gentofte Kommunes jobløfte.
Rammerne på Maglegårdsskolen
Vi er en skole med ca. 530 elever og 87 medarbejdere, beliggende i Hellerup. Her finder du moderne faciliteter, et stærkt kollegialt sammenhold og en kultur, der bygger på høj faglighed og trivsel.
Ledelsesteamet består af en skoleleder, en indskolingsleder, en GFO/FC-leder, en administrativ leder (deles med en anden skole) og dig som udskolingsleder med viceskolelederfunktion. Vi arbejder tæt sammen for at gøre Maglegårdsskolen til et sted, hvor både børn og voksne trives og udvikler sig.
Yderligere oplysninger
- Maglegårdsskolen ligger på Maglegård Skolevej 1, 2900 Hellerup.
- Tiltrædelse: 1. februar 2025.
- Ansættelsen er på fuld tid, og vi afholder ansættelsessamtaler i uge 51.
- Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
- I Gentofte Kommune er der er generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet, indhentes børne- og straffeattest.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels Munch-Andersen på 20 81 61 96 eller nma@gentofte.dk. Vi vil også sætte pris på, hvis du kigger forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at byde dig velkommen som en del af vores team!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153719