Projektleder til udvikling af palliative tilbud for alvorligt syge børn og unge hos Sankt Lukas Stiftelsen

dato

Vil du være med til at videreudvikle indsatsen for alvorligt syge børn og unge og deres familier? Har du klinisk indsigt og erfaring med at drive udviklingsprojekter på tværs af fagligheder? Så er du måske vores nye projektleder.

Hvem er vi

Sankt Lukas Stiftelsen er en erhvervsdrivende fond med høje faglige ambitioner og stærke værdier. Vi driver blandt andet hospice, udgående hospiceteam og forskningscenteret Akademia. Samtidig er vi i gang med et større hospicebyggeri, som skal skabe nye og moderne rammer for vores palliative tilbud.

Vi driver også Lukashuset, der tilbyder lindring, aflastning og hospice til alvorligt syge børn og unge og deres familier. I de kommende år skal vores tilbud på børneområdet videreudvikles i tæt samspil med Stiftelsens øvrige arbejde på det palliative område.

Stillingen

Som projektleder får du en central rolle i Stiftelsens udviklingsprogram for fremtidens palliative tilbud med særligt fokus på børn og unge.

En central opgave bliver sammen med kolleger og samarbejdspartnere at undersøge, hvilke børn, unge og familier Lukashuset bedst kan gøre en forskel for i fremtiden. Arbejdet skal tage afsæt i eksisterende viden, kliniske erfaringer og data, og på den baggrund skal du være med til at udvikle, afprøve, evaluere og implementere konkrete initiativer i den kliniske hverdag.

Du bliver en del af et nyt programkontor og kommer til at arbejde tæt sammen med en programleder samt med klinikere, forskere og ledelse på tværs af organisationen. Du får både en selvstændig projektlederrolle og en vigtig brobyggerfunktion mellem klinisk praksis, forskning og organisatorisk udvikling.

Dine opgaver

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Undersøge behov og målgrupper for Lukashusets nuværende og fremtidige tilbud
  • Planlægge og drive konkrete udviklingsprojekter fra idé og analyse til afprøvning, evaluering og implementering
  • Udarbejde projektbeskrivelser, beslutningsoplæg, budgetter og statusmateriale
  • Facilitere workshops, møder og samarbejdsprocesser med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Bidrage til, at nye løsninger kan fungere i den kliniske hverdag og bliver forankret i organisationen
Hvem er du

Vi forestiller os, at du har en relevant sundhedsfaglig baggrund og erfaring fra klinisk arbejde med børn og familier. Du kan fx være sygeplejerske, fysioterapeut, psykolog, læge eller have en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse. Afhængigt af din grunduddannelse forventer vi, at du har suppleret med en kandidatuddannelse eller anden videreuddannelse.

Det er vigtigt, at du kender den kliniske virkelighed og kan forstå behovene hos både børn, unge, familier og fagprofessionelle. Erfaring fra pædiatrien vil være en klar fordel. Det samme gælder erfaring med palliation eller komplekse og alvorlige sygdomsforløb hos børn og unge.

Samtidig er du vant til at drive og gennemføre projekter eller udviklingsopgaver og trives med at omsætte faglige problemstillinger til konkrete processer og løsninger.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Arbejder analytisk og systematisk og kan skabe overblik
  • Har stærke relationskompetencer og trives med at arbejde på tværs af fagligheder
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Kommunikerer klart – både i skrift og tale
  • Trives i en rolle, hvor ikke alle svar er givet på forhånd, og kan sætte den konkrete opgave ind i en større organisatorisk og langsigtet sammenhæng
Vi tilbyder

Du bliver en del af et ambitiøst udviklingsmiljø, hvor klinik, forskning, ledelse og nybyggeri tænkes tæt sammen. Du kommer ind på et tidspunkt, hvor både programmet og flere af de konkrete indsatser skal formes, og du får derfor mulighed for at præge et område med stor betydning for alvorligt syge børn og unge og deres familier.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger relevant overenskomst og afhænger af erfaring og kompetencer.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med opstart snarest muligt og er organisatorisk forankret i Ledelsessekretariatet, hvor programkontoret er placeret. Der er mulighed for fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse.

Ansættelsen er en treårig projektstilling.

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes via vores rekrutteringssystem her: send ansøgning senest den 20. september. Vi planlægger at holde samtaler den 23., 24. og 28. september.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Ledelsessekretariatet og Kommunikation, Louise Saugman Petersen, på tlf. 2365 4767 eller mail lope@sanktlukas.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

FONDEN DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN, Bernstorffsvej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b7d97bb4-2bc3-4014-9869-519d1dd1860e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler