Sygeplejerske til fast aftenvagt på ortopædkirurgisk sengeafsnit i Gentofte

dato

Trives du bedst i aftenvagten – og kunne du tænke dig en fast rytme frem for skiftende vagter?

Så har vi måske stillingen til dig.

På vores elektive ortopædkirurgiske sengeafsnit på Gentofte Hospital søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at blive en fast del af vores aftenteam.

Hos os møder du patienter, der kommer til planlagte operationer, høj faglighed og gode kolleger – samtidig med at du får en arbejdsrytme, hvor du ved, hvornår du skal arbejde.

Aftenvagten hos os Hver uge modtager vi ca. 70 patienter til planlagt kirurgi i hofte, knæ, skulder og albue. De fleste udskrives samme dag eller dagen efter operationen.

Som aftenvagt bliver du en vigtig del af patienternes postoperative forløb med blandt andet observation, smertebehandling, mobilisering, information og forberedelse til udskrivelse.

Vi arbejder med primær sygepleje, Fundamentals of Care og accelererede patientforløb efter ERAS-principperne.

Fast aftenvagt – men en del af hele afsnittet At være fast aftenvagt hos os betyder ikke, at du står uden for resten af afsnittet. Tværtimod.

Du bliver en del af det samme faglige og kollegiale fællesskab som resten af sygeplejegruppen. Vi lægger vægt på, at der er sammenhæng mellem dag- og aftenvagten, og at viden, faglig udvikling og sparring går på tværs af vagterne.

Vi prioriterer faglig sparring, et stærkt kollegaskab og mental sundhed i hverdagen. Vi tror på, at et trygt og bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor vi passer på os selv og hinanden, er en vigtig forudsætning for høj faglig kvalitet og gode patientforløb. Hos os er der plads til forskellighed, og vi lægger vægt på rummelighed, faglig stolthed og engagement – både i samarbejdet med hinanden og i mødet med patienterne. Mental sundhed er derfor noget, vi arbejder aktivt med som en naturlig del af vores hverdag og fælles kultur.

Derfor får du også som fast aftenvagt mulighed for at deltage i undervisning, kompetencedage, relevante kurser og afdelingens karriereudviklingsprogram.

Vi ønsker med andre ord en fast aftenvagt, der er en del af afsnittet – ikke bare en, der dækker aftenvagterne.

En tryg start Du får et individuelt introduktionsforløb på ca. 8 uger med faste mentorer. Du er uden for normeringen, indtil vi sammen vurderer, at du er klar, og introduktionen tilpasses dine erfaringer, kompetencer og behov.

Det gælder, uanset om du er nyuddannet eller allerede har erfaring som sygeplejerske.

Vi søger dig, der

  • Er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske
  • Trives i aftenvagten og ønsker en fast arbejdsrytme
  • Har lyst til at arbejde med elektive ortopædkirurgiske patienter
  • Kan lide korte og strukturerede patientforløb
  • Vægter høj faglighed og godt kollegaskab
  • Har lyst til at være en aktiv del af hele afsnittet og vores faglige fællesskab
Fast aftenvagt – mere forudsigelighed Stillingen er på 32–37 timer ugentligt som fast aftenvagt, så du slipper for løbende skift mellem dag-, aften- og nattevagter. Du arbejder hver 4. weekend.

Vi har reduceret aktivitet i skolernes ferieperioder, og mellem jul og nytår holder afsnittet lukket.

For nogle passer arbejdslivet ganske enkelt bedre om aftenen. Det vil vi gerne skabe en god stilling omkring.

Tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: søndag d. 20. september 2026

Samtaler: torsdag d. 24. september 2026 (formiddag)

Har du lyst til at høre mere – eller måske komme forbi og hilse på? Kontakt oversygeplejerske Ida Emilie Brantelid på 38 67 27 11 / ida.emilie.brantelid@regionh.dk eller assisterende oversygeplejerske Liv Hansen på 38 67 33 56 / liv.lundager.marker.hansen@regionh.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Gentofte Hospital, Kildegårdsvej , 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5b73e2ca-71da-4063-b854-ab0cf42863a3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler